Zoneterapi er kort fortalt en behandlingsmetode hvor man med trykpåvirkninger et sted på kroppen - mest under fødderne - søger at forbedre funktionen/balancen et andet sted i kroppen.
Alle kroppens organer er repræsenteret med 1 eller flere reflekspunkter på eller under fødderne, og kroppen stimuleres via tryk til at finde sin optimale balance, dvs. en krop og et sind uden symptomer.
Zoneterapi er en holistisk behandlingsform hvor både den vestlige anatomi og fysiologi samt den traditionelle kinesiske medicin, med dens meridianlære mv., bruges når der stilles diagnose og behandles.
Når energien flyder frit og uhindret i meridianerne, er du i balance. Flyder energien ikke frit, giver det symptomer i det eller de områder, der ikke er i balance.
Zoneterapi egner sig til behandling af:
- Allergi og astma
- Betændelsestilstande
- Fibromyalgi
- Fordøjelses-problemer
- Forhøjet blodtryk
- Gener efter kræftbehandlinger
- Hormonelle problemer
- Hovedpiner
- Migræne
- Problemer i bevægelses-apparatet
- Problemer med overgangsalder
- Søvnproblemer
- Træthed
- Ødemer
Med andre ord kan de fleste akutte og kroniske tilstande behandles med zoneterapi.
Zoneterapi styrker krop og sind, og har den fordel at er der ingen bivirkninger er, i modsætning til meget medicin.